Når det kommer til en Staffordshire Bull Terrier er der to ting some kendetegner dem – deres godmodighed og vedholdenhed. De er opmærksomhedskrævende hunde og er rigtig loyale hunde hvis der bliver spenderet tid på dem, så deres stædighed ikke tager overhånd. Der er også mange der er bange for Staffordshire Bull Terrier fordi de er skræmmende, og brugt som kamphunde. Det er dog mere et billede af, hvilke ejere der har dem, end det er hundene selv. Læs mere her.
1. Aktivitetsniveau
Disse hunde har en absurd mængde energi, og en god en af slagsen. De har brug for en daglig portion motion. Det er en nysgerrig, energisk hunnderace, så derfor er motion i højt tempo ideelt for dem. De har ikke en stopknap og skal derfor være tidsbegrænset i aktivitet, da det ellers kan skabe stress hos hunden.
2. Stædighed
De er utroligt stædige. Det er kort sagt hvad der kan siges om disse hunde. Dette kan både være en god og en dårligt egenskab. Når det kommer til træningen er det en rigtig god ting. Det er fordi at en ”Staffy” vil gøre alt for at få klaret den opgave, som den og ejeren skulle ske at stå overfor. Stædighed er en ting, som mange hunde kan have når det kommer til dårlig opdragelse. Det er derfor en general ting, at hvis man ejer en hund burger man en stor mængde tid, især i en tidlig alder, at sørge for at den er godt opdraget. Det er det samme hvis man har et lille barn, så lærer man dem hvordan man skal opføre sig og hvem der ligesom har autoritet indenfor husets fire rammer.
3. Lydighed
Når det kommer til lydighed, er det ejeren der skal tage ansvar. Som udgangspunkt er Staffordshire Bull Terriers meget lydige, men det kræver, som alle andre hunde, at man lægger tid fra til at kunne træne dem ordentligt. Der skal derfor være stor tydelighed fra ejeren når det kommer til ”Staffys”. De er en meget loyal hunderace, så derfor hvis man har etableret et godt forhold med hunden, så bliver der ingen problemer.
4. Kan være alene hjemme
En Staffy er en meget socialt anlagt hund, og er derfor ikke god til at være alene hjemme i meget lang tid af gangen. Den kan dog sagtens være hjemme i flere timer, men som ejer skal man dog være opmærksom på at de skal være motioneret før de bliver ladt alene i huset. Hvis dette ikke bliver gjort kan huset være vendt op og ned, når man kommer hjem.
5. Samvær med børn
Det kræver tid at få opdraget en Staffy, også når det kommer til at være i omgang med børn. Det er ikke altid muligt for Staffy, at mærke hvornår det er tid til at stoppe med at lege med børn. Det er derfor utroligt vigtigt at en Staffordshire Bull Terrier bliver trænet ordentligt. Hvis det er gjort er en Staffy en fantastisk hund.