Trenddog - Lidt mere woof

0 vare(r) i doggybag 
I alt 0,00 Kr.
 

Værd at vide om hundefoder


Foder til hunde Hundefoder kan i sig selv være svært nok at gennemskue, og det bliver ikke ligefrem nemmere af, at ingredienslisten nærmest fremstår som latin. Værre endnu er det, at du som hundeejer egentlig også bør have en doktorgrad i både ernæring og EU - regler for at gennemskue,
om du egentlig giver din hund et godt måltid.


Foder til hunde

Vi opfordrer dig til at være opmærksom på følgende:


Kvalitet af råvarer

Hunde er fra naturens side skabt som rovdyr - dvs. de spiser kød. Men i takt med at deres overlevelsesegenskaber udvikledes, er de også blevet det, man kalder altædende. Dyr, der kan spise alt har større mulighed for at overleve - end hvis man ex. kun kan spise bambus. Der er dog stor forskel på at overleve og leve - vi mener derfor, det er fornuftigt at skele til hvordan hunden er skabt rent biologisk - men også have i mente at nutidig viden kan forbedre udgangspunktet.

Med det mener vi, at selv om hunde godt kan spise alt, er det ikke nødvendigvis det samme som at det er optimalt for dem. En sund og varieret kost for hunde bør overvejende består af sunde kvalitetsproteiner af animalsk oprindelse - samt urter og fibre fra naturlige vegetabilske kilder.

Kvalitetsproteiner kommer fra ordentlig kød - ikke affaldsprodukter og biprodukter af ukendt oprindelse. Du kan regne med, at hvis producenten af det hundefoder du giver din hund bruger kvalitetsråvarer - så vil det også fremgå på posen... hvis ikke - ja så er det nok fordi, de ikke ønsker at lægge så meget fokus lige der........

Sammensætning af råvarer

For bedre at kunne gennemskue posens indhold - skal vi vide noget om oplysningspligten for foderproducenter. Ex. så kan et foder hedde "Kalkun og ris" - men når man analyserer posens indhold - burde det nok nærmere hedde "Ris og kalkun", fordi der samlet set er mere ris end kalkun i posen. Lovgivningen foreskriver at ingredienserne skal stå opført i den rækkefølge som de fylder i foderet. Skræmmende nok, så vil de fleste opleve, at de mest af alt fodrer deres hund med stivelseholdige kulhydrater. Om end ikke direkte skadeligt for din hund - så heller ikke optimalt.

Det svarer lidt til at tanke oktan 92 på sin bil - på sigt ødelægger du motoren. Det er dokumenteret at flere og flere hunde nu også får de samme livsstilssygdomme som vi mennesker. Det er måske konsekvensen af at fodre dem med ris, majs og hvede.

Prøv at tælle andelen af de forskellige ingredienser sammen på din pose og se om du egentlig fodrer din hund med det som den har brug for eller om det bare er fyld.

Tilsætningsstoffer

Også her gælder det, at man langt hen ad vejen skal vide noget om EU lovgivningen på dette område. Den vigtigste oplysning er, at hunde og kattemad ligger i en kategori, der betegnes som NON-FOOD.

Det betyder at når du læser betegnelsen EU godkendte konserveringsmidler - så kan du ikke sætte lighedstegn mellem det og det du læser bag på ex. Knorr Bearnaise - for når vi taler EU godkendt i kategorien NON-FOOD - så er det andre stoffer og andre mængder end det vi selv er godkendt til at spise.

Det næste der er værd at vide er; at lovgivningen foreskriver at producenten kun er forpligtet til at oplyse hvordan han personligt har lavet foderet - dvs. når du læser betegnelsen: uden kunstige tilsætningsstoffer så skal der skeles til om det nu også virkelig er uden tilsætningsstoffer...

For selv om producenten har konserveret det færdige produkt med ex. rosmarin - så nytter det ikke så meget hvis det æggepulver og lakseolie, som han har købt i Kina på forhånd er kemisk konserveret - men forskellen er bare, at nu behøver han ikke opgive det. Resultatet er dog det samme - din hund bliver fyldt med stoffer, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende.

Søg selv på Google på flg. ord: BHA, BHT, ETOXIQUIN , Propylgallat og så se på din pose, om du kan få adgang til oplysninger om hvor meget af disse stoffer, der gemmer sig bag betegnelsen EU Godkendt.

Det synes vi

Vi er selv hundeejere og desværre må vi så også selv indrømme, at vi faktisk slet ikke havde sat os ind i hvad det var vi gav vores hund - men at vi fandt falsk tryghed i, at det var købt hos dyrlægen og det er et stort firma mv. Nu ved vi bedre - og den viden vil vi gerne bringe videre til dig.

Vi har analyseret mere end 30 forskellige mærker førend vi fandt frem til nogen, som vi både kan stå inde for og som vi nu også selv fodrer til vores hunde.

Det er foder som består af rene kvalitetsråvarer uden unødige fyldstoffer og kemiske konserveringsmidler. Men vi vil ikke bare "prakke" dig endnu en salgstale på - vi vil hellere stille denne viden til rådighed og håbe det har givet dig noget at tænke over.



Du kan også se vores foder her





Skulle du få lyst til at vide mere så er du meget velkommen til at kigge forbi vores butik eller kontakte os.





Trenddog® er registreret varemærke og alle tekster er beskyttet af ophavsret.





Klik på billedet og

læs interessant artikel om
hundefoder og dyrlæger

Kvalitetsfoder til hunde
Woof Club - Tilmeld dig nu og få flere fordele
Butik CPH
Åbningstider
Kontakt
Om Trenddog
Kundeservice
14 dages fuld returret